Brian var så flink efterfølgende at lave en indspilning af et helt øvelsesforløb til os, som er særligt egnet til "nedvarmning" af stemmerne. Nenia har kigget på materialet og mener, at det kan være til gavn for mange i koret, i hvert fald for alle basser og alter; men generelt er der også gode generelle tips til at få fat i den dybeste del af sin stemme.
Brian har givet lov til at dele det med hele koret. Lyt her:
http://akademisk.kor.dk/medlemmer/NedadgaaendeOvelserBas.m4a
Her er Brians kommentarer omkring opvarmningen:
Her kommer de nedadgående øvelser, som jeg tænker er de vigtigste i denne sammenhæng.
De to vejtræknings- og afspændingsøvelser er:
- Foroverbøjet position med albuerne støttende på lårene lige over knæene. Træk vejret gennem næsen og ånd ud med lidt modstand på læberne (stræk udåndingsfasen lidt). Bliv hængende ca 1,5 minut og hold fokus på lænden i indåndingsfasen. Bevar kontakten i lænden/ryggen på vej op til almindelig position igen. Kom op på ca. fem udåndinger.
Hold knæene en smule i kip/let bøjede, så bækkenet er fleksibelt og kan dreje en anelse ind i (løfte)position med støtten siddende fortil med de mavemuskler, der hæfter på skambenet. I siddende position skal der således være kontakt til lænden ved at skubbe lænden bagud. - Den anden strækkeøvelse er for nakke- og halsmuskler. Læg modsat hånd yderligt på skulderen, og lad hovedet glide modsat. Giv efter på hver udånding, så hovedet ved dets egenvægt tynges mod skulderen. Efter 1 minut skiftes til modsat side, og øvelsen holdes i 1 minut.
God arbejdslyst
Brian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar