2014/01/21

Johannespassionen - prøveindhold

Satser hvor koret sidder: 11-14, 19, 31-32, 57-64 (ja – nr 60 synges siddende)

Udenad:
helt sikkert: 60
også gerne: 68 og 20 (afgøres indenfor overskuelig fremtid)

det kan være svært at planlægge virkeligheden, så ændringer kan forekomme
tidligere indlærte ting vil løbende blive repeteret

onsdag d. 22. januar – 1 færdig, koral 20 og 60 og 68, snus lidt til 54
lørdag d. 25. januar – 67, 54, koral 56 og 65
onsdag d. 29. januar – 67, 54, koral 52 og 40
onsdag d. 5. februar – færdiggør 67 og 54, 44, koral 27 og 21
onsdag d. 12. februar – 17, 29, 34, koral 15
onsdag d. 19. februar – 38, 23, 25, efter pausen 48 (= basser hjem medmindre I har lyst til at synge soloen)
lørdag d. 22. februar – begynd med det der mangler (3, 5, 29, 36, 42, 46, 50 + koral 7 og 9) – derefter det hele.... hvad der er brug for...
søndag d. 23. februar – det hele, slut med en gennemsyngning der hvor vi nu er

herefter vil alt blive repeteret løbende
satserne på prøveplanen herunder vil være det, der har hovedfokus, men vil ikke være de eneste satser der arbejdes med den pågældende aften
og erfaringen har vist at jo tidligere vi kan lave gennemsyngninger og jo flere af slagsen vi kan nå, jo bedre

onsdag d. 26. februar – 1, 67, 60
onsdag d. 5. marts – 3, 5, 17, 23, 25, 29, 34, 36, 38, 42, 44, 46, 50, 54
onsdag d. 12. marts – 48
onsdag d. 19. marts – koraler
onsdag d. 26. marts - gennemsyng

lørdag d. 29. marts – prøve med orkester
onsdag d. 2. april – hvad vi har brug for

2014/01/17

Korweekend 2014


Du indbydes til
Korweekend den 22. og 23. februar 2014
Hvidekilde, Kagerup Stationsvej 35, Helsinge.

Registrering og betaling er i år elektronisk, og bedes foretaget hurtigst muligt gennem medlemsbutikken på adressen http://medlemsbutik.akor.dk (læs vejledning på siden). Vær venlig at registrere dig, også hvis du ikke kan deltage i korweekenden. Registrering og betaling kan eventuelt også ske ved en korprøve til Hanne Platz (2. alt). Betalingen skal dog være ordnet inden selve korweekenden.

Du kan finde al information om korweekenden i dette dokument:
http://medlem.akor.dk/korweekend/2014.pdf

Her er Hvidekilde:


Vis stort kort

2014/01/13

Øvestemmer til Johannes-passionen


Link til øvestemmer: http://akademisk.kor.dk/medlemmer/bach/jp/ (download jp.zip).

Der er nu mulighed for at øve på stemmerne til Bachs Johannespassion via din computer, enten direkte fra internettet eller på din egen maskine. Bemærk at enkelte noder kan være forskellige fra din Peters-udgave.

På siden med øvestemmer finder du også en tysk-dansk oversættelse og en node med korstemmerne fra Wohin-koret.

Husk, at du også kan lave din egen øve-cd eller mp3.

Internet:
Gå til adressen for øvestemmer (se ovenfor) og klik på din stemme i den sats, du vil øve, så kommer din stemme med resten af koret dæmpet i baggrunden plus i nogle tilfælde et elektronisk akkompagnement.
Du kan vælge, hvilken stemme du ønsker fremhævet, og nedenfor kan du se, hvordan du selv kan fremhæve en stemme og starte fra en bestemt takt under afspilningen på din egen computer.
Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online kan det måske hjælpe at installere QuickTime fra http://www.apple.com/quicktime/.

Hjemme:
Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra download-adressen, som du finder ovenfor. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.

Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc4.1.2.exe. Download programmet ved at højrekilkke på linket og vælge "Gem destination som". Du kan måske finde en nyere version på http://www.izarc.org/.

Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem et af de følgende gratis programmer. De er lidt forskellige, så vælg efter, hvilke fordele der er vigtigst for dig.

Fremhæv din egen stemme og start hvor du vil
MidiPlay er et gratis afspilleprogram, specielt beregnet til øvebrug, som du kan downloade fra http://freespace.virgin.net/chris.crhills/midiplay/index.html. I dette program kan du fremhæve den eller de stemmer, du ønsker, du kan regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Med MidiPlay kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program. Programmet kan også vise noder til musikken i takt med at den afspilles. Det behøver ikke at blive installeret, du kører bare det downloadede program som det er.

Se noderne, mens du hører øvestemmerne
- NoteWorthy Player, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/nwpsetup.exe. vil vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du bruge det til at åbne midi-filer, enten med programmets File - Open menu, eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på den åbne NoteWorthy Player.

For Mac-brugere og andre interesserede
- Sibelius, hvis gratis demo-setup-program du kan downloade fra http://www.sibelius.com. vil også vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du også redigere musikken - du kan bare ikke gemme resultatet i demo-versionen.

Tips:
Øvemusikken er indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (åbnes normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret i bunden af skærmen) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre, så du selv kan justere balancen.

God fornøjelse,
Werner