2020/10/21

Planer for generalprøve og koncert

 

Tidsplanen for generalprøven kan ses her.

Plan for ståning og sidning til koncerten kan ses her

2020/10/18

Kor- og orkesterprøve d. 24. oktober

Som nævnt til sidste prøve, er kor- og orkesterprøven flyttet til hallen på Skolen ved Nordens Plads, Frederiksberg og tidspunktet er 9-15 lørdag d. 24. oktober.

Som mange ved er det en sal med god plads, men det er stadig vigtigt, at vi overholder gældende retningslinjer, for at vi kan gennemføre prøven. Både for at det formelt er lovligt, og for at alle skal kunne føle sig trygge.

Retningslinjerne er: "Det er fortsat muligt at afholde og deltage i arrangementer mv. med op til 500 deltagere, hvis disse i det væsentlige sidder ned."

For at overholde dette beder vi om at I:

  • kommer i god tid, så der ikke bliver sammenstimlen.
  • finder jeres plads, og at I bliver på/ved jeres plads, medmindre I skal på toilettet eller udenfor.

Vi sørger som sædvanligt for at der er håndsprit, og beder om at man spritter dørhåndtag og toiletsæde af efter brug. 

Derudover deler vi salen op i en kordel og en orkesterdel og beder om, at man bliver på "egen banehalvdel" - undtagen når nogen fra koret skal ud af salen. Vi laver med tape på gulvet en bane til korsangere der skal ud af salen.

Endelig beder vi om, at alle holder minimum 1 m afstand til andre og 2 m når man synger.  Vi stiller som sædvanligt stole op med 2 m imellem. Hvis man har symptomer på Covid-19 bedes man melde afbud; vi forsøger at dele prøven pr zoom også (link her), men kvaliteten bliver nok ikke helt så god som til en almindelig korprøve. Man er selvfølgelig velkommen til at bære mundbind i pauserne, hvis man ønsker det. 

Prøveplanen kan ses her.

Vi glæder os - det er fantastisk at vi er nået så langt!