2013/08/25

A Gaelic Blessing - video



Så er vores video fra sommerkoncerten klar. Der er to versioner, en med noget tekst og en helt ren udgave. Det er nok den med tekst, hvor der henvises til Akademisk Kor, vi vil få mest ud af at udbrede, og det er den du kan se ovenfor.

Filmen er lagt på vores kanal på YouTube, hvor man kan linke til den fra Facebook, Twitter, i mails, og hvad det ellers hedder alt sammen. Linket er  http://youtu.be/g9RmLG_rb0A

Begge film kan også i en periode hentes ned HER og må benyttes frit, når man bare husker altid at nævne Akademisk Kor :) Det er meget store filer, som viser videoen i sin fulde opløsning.

Mvh, Allan

2013/08/20

Øvestemmer til Mozarts Requiem


Link til øvestemmer: http://akademisk.kor.dk/medlemmer/mozart/requiem/ (download requiem.zip).

Læs en vejledning i brug af øvestemmer. Vejledningen er gentaget nedenfor.

På de links, der står ovenfor, finder du øvestemmer i midi-format. Du kan øve enten direkte fra internettet eller på dit eget udstyr. Se tips til Windows, Mac, iPhone og Android nedenfor.

Husk, at du også kan lave din egen øve-cd eller mp3.

Internet:
Gå til adressen for øvestemmer (se ovenfor) og klik på din stemme i den sats, du vil øve, så kommer din stemme med resten af koret dæmpet i baggrunden plus dele af akkompagnementet.
Du kan vælge, hvilken stemme du ønsker fremhævet, og nedenfor kan du se, hvordan du selv kan fremhæve en stemme og starte fra en bestemt takt under afspilningen på din egen computer. Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online, skal du måske installere et program til at afspille dem. Se nogle muligheder længere nede.

Hjemme:
Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra download-adressen, som du finder ovenfor. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.

Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg til Windows anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc4.1.2.exe. Download programmet ved at højrekilkke på linket og vælge "Gem destination som". Du kan måske finde en nyere version på http://www.izarc.org/.

Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem et af de følgende gratis programmer. De er lidt forskellige, så vælg efter, hvilke fordele der er vigtigst for dig.

Windows
Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online, kan det måske hjælpe at installere QuickTime fra http://www.apple.com/quicktime/.

Fremhæv din egen stemme og start hvor du vil
MidiPlay er et gratis afspilleprogram til Windows, specielt beregnet til øvebrug, som du kan downloade fra http://chrishills.org.uk/ChrisHills/midiplay/. I dette program kan du fremhæve den eller de stemmer, du ønsker, du kan regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Med MidiPlay kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program. Programmet kan også vise noder til musikken i takt med at den afspilles. Det behøver ikke at blive installeret, du kører bare det downloadede program som det er.

Se noderne, mens du hører øvestemmerne
- MuseScore, som du gratis kan downloade fra http://musescore.org/ vil også vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du også redigere musikken.

Mac
Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online, kan det måske hjælpe at installere QuickTime fra http://www.apple.com/quicktime/.

- MuseScore, som er nævnt ovenfor, virker også på Mac og Linux.

Android telefon og tablet
Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online, kan det hjælpe at installere Google Play Music fra Google Play.

- Midi Sheet Music, som som kan installeres gratis fra Google Play, kan afspille downloadede midi-filer og vise dem som noder.

iPhone og iPad
Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online, kan det hjælpe at installere Midi Sheet Music gratis fra App Store.

- Midi Sheet Music, som er nævnt ovenfor, kan også afspille downloadede midi-filer og vise dem som noder. En anden mulighed er app'en Midi Score.

Tips:
Øvemusikken er, hvor den er flerstemmig, indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (i Windows åbnes de normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret i bunden af skærmen) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre, så du selv kan justere balancen.

God fornøjelse,
Werner

2013/08/03

Cd fra sommerkoncerten 2013

Sommerkoncerten - Magi og mysterier -  var en stor oplevelse, både for medvirkende og tilhørere, og den er allerede blevet lavet til en intern cd. Hvis du skulle være i tvivl om, hvor godt det lød fra tilhørernes side, kan det kun anbefales at lytte til denne indspilning.

Vi prøver at have kopierne klar til den første korprøve, og du bedes derfor bestille / betale den inden den 14. august ... samme frist som kontingentet :-)

Den er klar på vores interne medlemsbutik for kun kr. 70.-. Hjælp os ved at gå ind og bestille og betale den hurtigst muligt (helst med Dankort), eller ved at have lige penge med ved afhentning ved en prøve.

Du finder butikken i menuen på korets medlemshjemmeside eller direkte her:
http://akademisk.kor.dk/medlemmer/shop