2003/05/22

Amadeus og forprøve

I morgen, fredag den 23. maj, kommer der i radioprogrammet Amadeus (P2 fra kl. 16.10 til 18.00) en skæring fra vores nye Hildegard-cd, samt en foromtale af koncerten på søndag. Lyt med, hvis du har lyst og tid.

Lad mig også minde om, at der er forprøve på søndag i Simeons Kirke kl. 14.

2003/05/11

Bruckner-plakat

Bruckner-koncerten den 25. maj er som bekendt gratis, så det er oplagt at få en masse tilhørere ind og få "smag for" vores musik, samt glæde sig over den dejlige orgelmusik, Ulla Kirstein vil fremføre. Tanja har derfor fremstillet en plakat, der ser ud som du kan se på medlemshjemmesiden.

Plakaten er holdt i sort/hvid og kan fås på korprøverne; men hvis du har lyst, kan du selv fremstille den på din egen printer. Du skal bare hente plakaten her og udskrive den. Filen er i PDF-format, og kan uden problemer skaleres fra A5 (postkort) op til A3. Hvis du ikke kan læse PDF-filer, kan du hente den gratis fremviser på www.acrobat.com.

Sørg for at få plakaten ud så mange steder som muligt, så vi kan få en masse PR (og glade tilhørere) ud af denne koncert!

2003/05/05

Dansk oversættelse af Bruckner-motetterne

Så er det muligt at komme til at forstå, hvad du synger om! Du kan læse og udskrive oversættelsen til Bruckner-motetterne fra adressen

http://akademisk.kor.dk/medlemmer/bruckner/latin-dansk.htm.