2004/11/22

Messias opstandelse

I et værk af Messias's udstrækning må koret nødvendigvis have sine op- og nedture. Vi kan lige så godt få det systematiseret, så her kan du læse hvornår koret rejser og sætter sig:

http://akademisk.kor.dk/medlemmer/messias/opstandelsessteder.doc.

2004/11/18


Der er følgende ændringer i og tilføjelser til prøveplanen:

  1. Prøverne onsdagene 24.11.og 1.12 foregår på Musikvidenskabeligt Institut, lokale 212.
  2. Prøven med orkester lørdag den 4.12 kl. 10-16 foregår i filial af Sortedamsskolen, Ryesgade 101, over gården - dér hvor vi har været flere gange.
  3. Den 3. opførelse af Messias (denne dog i uddrag) foregår fredag den 17.12 kl. 16.30-17.30 (koret møder kl. 15.30) på DTU, Administrationshallen i bygning 101, Anker Engelundsvej 1, Lyngby.

2004/11/04

Øv din stemme til Messias

Det er ikke alle i koret, der kender enhver tone i Messias, så nu er der mulighed for at øve på stemmerne via din computer, enten direkte fra internet eller på din egen maskine.

Internet:
Gå til adressen http://akademisk.kor.dk/medlemmer/messias/ og klik på din stemme (eller hele ensemblet) i den sats, du vil øve, så kommer din stemme med resten af koret dæmpet i baggrunden, spillet med en elektronisk klaverstemme. Ikke helt det samme som Sverre, men alligevel ...

Hjemme:
Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra adressen http://akademisk.kor.dk/medlemmer/messias/messias.zip. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.

Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc34.exe.

Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem den gratis NoteWorthy Player, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/setup_player175.exe. Dette program vil vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du bruge det til at åbne midi-filer, enten med programmets File - Open menu, eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på den åbne NoteWorthy Player.

Nyt. Du kan også øve med den gratis karaoke-afspiller VanBasco, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/vkaraoke.exe. Dette program kan ikke vise dig noderne, men til gengæld kan du regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Også med VanBasco kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program.

Tips:
Øvemusikken er indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (åbnes normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret, eller fra NoteWorthy Players værktøjslinie) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre. Enkeltstemmerne er placeret i højre kanal med de øvrige stemmer til venstre, så du selv kan justere balancen.

God fornøjelse,
Werner