2017/02/14

Billetsalg til Brahms Requiem

Du kan købe billetter til koncerten i Helligaandskirken kontant hos Bjarne ved prøverne, eller du kan købe dem via vores online salg på hjemmesiden. Du kan spare ekspeditionsgebyret, hvis du under bestillingen refererer til gavekort nummer 112015 og trykker "Beregn igen", så modregnes gebyret.

Bjarne sælger ikke kontantbilletter til Slangerup Kirke, da den koncert ikke er vores eget arrangement, men du kan købe billetterne online. Rabatkoden er også gyldig for billetter til Slangerup-koncerten.

Billetterne koster kr. 150.- (kr. 75.- u/26) i Helligaandskirken og kr. 110.- / 60.- i Slangerup Kirke.

Link: http://akademisk.kor.dk/aokinfo.htm

2017/02/06

Finland 2017 hjemmeside

Al information omkring Finlandsprojektet vil kunne findes på en hjemmeside, der har denne adresse:

http://akorfinland2017.blogspot.dk/

Der vil stadig blive sendt mails / lagt oplysninger på medlemshjemmesiden, når der er vigtige nyheder; men på den nye side kan du finde alle oplysningerne samlet. Fra medlemshjemmesiden er der også et fast link i menuen.

2017/02/02

Ægtefælle med til Finland


Sidste nyt fra arrangøren:
Der er nu åbnet op for at tage sin ægtefælle, samlever eller lignende med til Finland på de samme vilkår som os andre.

Ægtefællen skal også udfylde tilmeldingsblanketten, som nu er udvidet med en valgmulighed til dette, og et felt til at skrive hvem man rejser sammen med.

Hvis det giver anledning til, at man vil ændre sit eget svar – f.eks. hvis man får lyst at forlænge rejsen, og dermed selv sørger for fly-transport, skal man bare maile eller ringe til Øjvind Borggreen – borggreen@email.dk, mobil 40 29 10 92.

Opdatering af korsangbogen (kun for dem med Vintageversionen)

De sider, der skal klistres ind i den første udgave af korsangbogen, kan downloades her.
  • "Et hav, der vugger sig til ro" klistres ind på indersiden af omslaget 
  • "Yndigt dufter Danmark" klistres ind på s. 80
  • Det ekstra vers til "En rose så jeg skyde" klistres ind på s. 96 nederst
  • De tre vers til "Et hjerte altid vanker" klistres ind nederst på s. 107 (der er to forskellige tekstformater at vælge i mellem, man skal selvfølgelig kun bruge den ene).