2006/02/07

Øv din stemme til Credo

Der er nu mulighed for at øve på stemmerne til credo-satserne via din computer, enten direkte fra internet eller på din egen maskine.

Internet:
Gå til adressen http://akademisk.kor.dk/medlemmer/credo/ og klik på din stemme (eller hele ensemblet) i den sats, du vil øve, så kommer din stemme med resten af koret dæmpet i baggrunden, spillet med en elektronisk klaverstemme. Ikke helt det samme som Sverre, men alligevel ...
Under Arvo Pärts Credo kan du læse en forklaring af, hvordan dit partitur skal opdeles korrekt i takter.

Hjemme:
Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra adressen http://akademisk.kor.dk/medlemmer/credo/credo.zip. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.

Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc35.exe.

Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem et af de følgende gratis programmer:

- NoteWorthy Player, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/nwpsetup.exe. vil vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du bruge det til at åbne midi-filer, enten med programmets File - Open menu, eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på den åbne NoteWorthy Player.

Nyt - nyt - nyt
- MidiPlay er også et gratis afspilleprogram, specielt beregnet til øvebrug, som du kan downloade fra http://freespace.virgin.net/chris.crhills/midiplay/index.html. I dette program kan du regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Også med MidiPlay kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program. Programmet kan også vise noder til musikken, men ikke i takt med at den afspilles. Det behøver ikke at blive installeret, du kører bare det downloadede program som det er.

Tips:
Øvemusikken er indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (åbnes normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret, eller fra NoteWorthy Players værktøjslinie) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre. Enkeltstemmerne er placeret i højre kanal med de øvrige stemmer til venstre, så du selv kan justere balancen.

God fornøjelse,
Werner

2006/02/02

Trosbekendelsen

Nenia har indsunget den danske trosbekendelse hjemme i sin stue, og du kan her lytte til den i hendes frasering.

Lyt til hele trosbekendelsen online. Du kan skifte frem og tilbage mellem de 9 dele i din Media Player. Alternativt link.

Du kan også lytte til de enkelte dele online:
1. Jeg tror på én Gud...
2. Og på én Herre...
3. født, ikke skabt...
4. og blev kød...
5. og opstod...
6. og skal komme...
7. Og på Helligånden...
8. Og på én hellig...
9. Amen

Endelig kan du downloade alle mp3-filerne i en zip-fil, så du kan lytte til dem offline fra din harddisk. Filen er ret stor - 1.3 MB - så du skal være tålmodig hvis din internet-forbindelse ikke er så hurtig.

Hvis du mangler en kopi af noderne eller teksten til trosbekendelsen, kan du downloade et pdf-dokument, klar til udskrift eller til at læse på skærmen. Adressen er http://akademisk.kor.dk/medlemmer/credo/trosbekendelse.pdf.