2022/05/19

Hjælp med at rekruttere nye sangere til koret - især mænd

Kære kor

Vi har brug for en fælles indsats for at sprede ordet om at der er plads til nye sangere i Akademisk Kor - især på mandestemmerne. 

Via linket i bunden af siden kan I hente den lille flyer, vi har lavet til formålet.  

Der er info at finde på hjemmesiden, og når vi har overstået sommerkoncerterne, kommer der også aktivitet på vores sociale medier, herunder en begivenhed på Facebook om optagelsesprøven, hvor man vil kunne finde svar på alle de praktiske spørgsmål ang. optagelse.

Henvis meget gerne til det hele. Og meget gerne flere gange, både i jeres samtaler og på jeres sociale medier, hvis I bruger dem. Del flyeren digitalt og på print. For at bruge et Nenia-udtryk: As you please.

Jeg håber, at vi ved fælles hjælp kan få nogle flere gode (mande)sangere i koret - hvis ikke til august, så i løbet af de kommende sæsoner. 

Kh Taja



Hent en version med to sider her (velegnet til A5, hvor man printer to sider pr A4-ark)

2022/05/08

Praktisk om sommerkoncerter 2022

Udtale af....nogle af de otte forskellige sprog

Anette har indtalt Så skimrande, Nenias nevø har indtalt Soneto de la noche. Lyt til dem via linkene herunder. Hvis andre føler sig kaldet til at indtale udtale-filer, er I velkomne til at sende dem, så finder de vej til hjemmesiden her:


Påklædning til sommerkoncerter 21., 22. og 30. maj 2022

Overordnet set skal du først orientere dig i 'Version B' for en beskrivelse af ærmelængde, type sko, kjolelængde osv.

Derudover skal tøj, sko og accessories være i hvid og/eller sort og/eller nuancer af pastelblå. Se pastelblå nuance-eksempler på billederne herunder. 

Skal man finde tøj, der matcher de farver 100%? Nej men kom så tæt på som muligt. Blend ind i skalaen, uden at det skal være helt unisont :) 

Farverne må denne gang gerne udgøre hele eller en stor del af din påklædning og behøver derfor ikke kun (men må gerne) være et lille element som fx farvede øreringe eller farvet butterfly. Eksempelvis kan det være: hvid bluse + pastelblå bukser eller pastelblå kjole + pastelblå sko eller blå skjorte, hvid butterfly, sorte bukser osv. osv.
Desuden helst tøj og sko, som du ville tage på i en pæn, sommerfestlig anledning - dvs. ikke fx jeans og en sportstrøje og snavsede sneakers.

Noder i sort mappe/sort omslag.




Nachspiel efter koncerten d. 30. maj

Efter koncerten d. 30. maj i Stefanskirken går vi over i Nørrebroparken og holder nachspiel. Tag derfor tøj med til vejret og medbring noget at spise og drikke, som vi kan deles om. Tag også gerne et tæppe med at sidde på. Hvis det regner, har vi fået lov at blive hængende i kirken.  

Bornholm, Bornholm, Bornholm: Program og betaling

Program for weekenden på Bornholm:


Fredag d. 20/5:

Senest 16.15: Fremmøde ved Kombardoekspressen på Ingerslevgade ved DGI-byen. 
16:30: Kombardoekspressen kører 
20:00: Ankomst i Rønne, hvor vi bliver hentet i bus
20.30: Ankomst Svaneke Vandrerhjem
21.00: Indkvartering, sen aftensmad, aftenhygge, gåtur eller andet som er rart

Vi arrangerer ikke fælles spisning fredag aften, så tag en god madpakke med eller køb på færgen. Medbring gerne snacks og drikkevarer, der er fælleskøkken på vandrerhjemmet.

Lørdag d. 21/5:

7.30-9.00: Morgenmad på vandrerhjemmet
Formiddagsfritid og frokost på egen hånd
14.00: Transport fra vandrerhjem til Østermarie i fælles bus
14.30: Forprøve i Østermarie kirke
16:00: Koncert: Ånd og åndedræt, Østermarie Kirke
17.30: Bussen kører os retur til vandrerhjemmet
18:00: Vi er syngende gæster på Søllings bodega
19:30: Fælles middag på Svaneke Bryghus

Betaling for drikkevarer og middag på hhv. Sølling Bodega og Svaneke Bryghus finder sted dér. 

Søndag d. 22/5:

7.30-9.00: Morgenmad på vandrerhjemmet
10.00: Tjek ud fra værelser (senest kl. 10)
Formiddagsfritid og frokost på egen hånd
12.50: Transport fra vandrerhjem til Bornholms Kunstmuseum i fælles bus
13.30: Forprøve på Bornholms Kunstmuseum
Mellem forprøve og koncert: Mulighed for at nyde udstillingen, og museet byder på en forfriskning i caféen
15:00: Koncert: Bornholms Kunstmuseum 
17.00: Afgang til Rønne
18.15: Kombardoekspressen kører fra Rønne
21.45: Ankomst i København

Vi regner med, at alle kører med fællesbus på øen til og fra koncertsteder, så vær rare at give besked, hvis I selv finder rundt.

Husk at medbringe:
Pas el. ID og evt. visum/DK-opholdstilladelse til gennemkørsel via Sverige. Se mere her  
Noder og sort omslag
Koncerttøj (se detaljer ovenfor)
Korsangbog

Nyttige adresser: 
Svaneke Vandrerhjem: Reberbanevej 9, Svaneke 
Østermarie Kirke: Svanekevej 9, Østermarie
Søllings Bodega: Svaneke Torv 2, Svaneke
Svaneke Bryghus: Svaneke Torv 5, Svaneke
Bornholms Kunstmuseum: Otto Bruuns Plads 1, Gudhjem

Husk at betale for din deltagelse via medlemsbutikken (se din pris i mailen fra Taja) senest d. 18. maj 2022.