Pak din lækre madkurv og dit sanghæfte og tag din familie med på korets skovtur, som i år går til Frilandsmuseet i Sorgenfri. Adressen er Kongevejen 100, 2800 Lyngby.
Vi mødes ved indgangen på Kongevejen den 29. maj kl 12.
Der er parkeringspladser lige overfor, og bus 184, som kører både fra Nørreport og fra Lyngby Station, går lige til døren.
Vi satser selvfølgelig på den dejligste forsommerdag, men klæd dig på efter vejret… Husk også gode sko – det vil være synd hvis dine sko skulle forhindre dig i at gå rundt i det dejlige område sammen med os andre.
Skovturen slutter kl. 17 når museet lukker.
Det er gratis at komme ind på museet, og tilmelding er ikke nødvendig. Vi håber på at se så mange af jer som muligt og glæder os til en dejlig eftermiddag i det fri.
Gode sommerhilsener fra bestyrelsen
>>> Hent et kort over Frilandsmuseet. <<<
Ingen kommentarer:
Send en kommentar