2005/03/10

Kære alle.

Tak for en fantastisk prøve i går. Der var virkelig en masse der faldt på plads og fandt sig selv og hinanden og fungerede. Vær lige lidt stolte over det! Og med en hel uge mellem i går og generalprøven til at øve sig hjemme, så er jeg sikker på at det bliver godt.

Jeg vil lige lave en kopi af min "hit-liste" til jer. Det er de steder der er mest skrøbelige og gennemsigtige, og som skal øves lidt extra. Ikke sådan forstået at der slet ikke skal kigges på andet, men bare sådan, at det er de steder der får den største tur.

Nr. 2. TB overgange til takt 10 og takt 17 - den er svær at ramme tonalt
Nr. 5. AT(S) første del, altså især de første 10 takter, men generelt de første 16 takter til basserne kommer på. Lyt også gerne til en indspilning så man kan høre hvad solisten laver.
Nr. 9. især takt 28 - 39, men hvad tekst angår egentlig helt frem til takt 62 (Sviat, sviat, sviat).
Nr. 10. var den hvor jeg sagde, at den generelt bare skulle igennem nogle flere gange for at blive mere kendt.
Nr. 11. overgang til omkvæd i takt 78.
Nr. 12. skal bare ha' den helt store omgang tekst.
Nr. 14. B overgang til takt 8, for alle overgangen fra takt 12 til 14.
Derudover er de største udfordringer hvad angår at mærke sammenhæng klart de længste - nr. 9 og 12 - og også lidt nr. 11.
Tjek også gerne tonalt alle overgange til omkvædene i "Alliluiya" nr. 3. og "Chestneyshuyu" nr. 11.

Dette er ikke ment som et forsøg på at være formynderisk, - det er et forsøg på en hjælp til dem der gerne vil vide hvad der er vigtigere end andet.

På ualmindelig glædeligt gensyn.
KH Nenia

Ingen kommentarer: