Kære alle.
Håber sommeren har været god hvor I er - nu er det lige før at vi mødes igen og skal igang med efterårets store værk: Paulus!
Det er stort på flere måder - bla har jeg været nødt til at købe nyt nodestativ - det gamle var ikke stærkt nok til at bære partituret :- )
Men derudover er det et flot værk som jeg glæder mig meget til at arbejde med sammen.
For at være sikker på at vi kommer godt igennem og omkring det hele har jeg lavet en prøveplan for hele værket, hvor man kan se hvad vi gennemgår på hvilke datoer.
Det har ofte været et ønske for mange at vide, hvad vi skal synge næste gang, og også hvad der bliver arbejdet med, hvis man er forhindret til en enkelt prøve.
Meningen med planen er, at hvis man har et afbud, så øver man selv hjemme så man er på omgangshøjde med alle andre.
Det betyder at vi faktisk kan lave en gennemsyngning af hele værket onsdag d. 7. okt. (det var en af de ting jeg lærte til Palestrina - at gennemsyngningen ikke må ligge for sent) så man har efterårsferien til at pudse af hvis man har steder der trænger til det. Og det betyder så at vi ikke står en uge før koncerten og føler at der ikke er overblik over værket.
Det er en lidt ambitiøs plan - men vi er blevet så gode efterhånden så jeg tror det er muligt!
Spørg hvis der er noget der er uklart.
Glæder mig vildt meget.
Mange gode hilsner
Nenia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar