2003/10/01

Sikkerhedsniveauet på medlemssiderne

På baggrund af betænkeligheder fra nogle medlemmer vil jeg gerne orientere om sikkerhedsniveauet på medlemssiderne.

- Alle medlemmernes informationssider er beskyttet af en adgangskode, som kun meddeles til medlemmerne. Adgangskoden vil blive ændret fra tid til anden, og er netop blevet ændret til en værdi, som er blevet mailet til alle medlemmer. Sikkerhedsniveauet vil ikke kunne klare et systematisk angreb fra CIA, men er rigeligt til at holde alle andre end meget beslutsomme hackere ude.

- Det kommende billedarkiv vil blive beskyttet af den samme adgangskode.

- E-mail udsendelsen og medlemmernes forum er beskyttet af Groupcares sikkerhed. Din e-mailadresse og andre personlige oplysninger du måtte indtaste kan UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ses af andre end medlemmerne i de grupper, du deltager i, og hvor du selv har givet tilladelse.

- Vores medlemsgruppe er lukket, så det kun er muligt at blive medlem efter invitation fra en administrator af gruppen.

Alt i alt vil jeg mene, at du trygt kan benytte dig af alle mulighederne uden at frygte, at dine personlige oplysninger bliver tilgængelige for uvedkommende. Vi tager sikkerheden alvorligt, så du må endelig henvende dig hvis du har spørgsmål, er i tvivl om noget eller opdager mulige "huller" i systemet.

De bedste hilsener fra
Werner

Ingen kommentarer: