2016/04/23

Musikken fra Paulus-koncerten

Optagelsen af Paulus-koncerten fra november 2015 er nu klar til internt salg. Som alle, der var tilstede, ved, var det en meget skøn koncert. Og da optagelsen er særdeles vellykket, har du virkelig noget at glæde dig til!

Som noget nyt vil adgang til download være det, du normalt får, når du køber optagelsen fra koncerten. Når betalingen er kontrolleret, vi du modtage et personligt link til følgende:
  • Cd-master, så du selv kan brænde de 2 cd'er, koncerten fylder.
  • Grafik til cd-omslag mm.
  • MP3-filer, der kan downloades og kopieres til fx smartphones og tablets.
  • Mulighed for at streame MP3 direkte.
Det er en manuel proces, så forvent ikke et øjeblikkeligt download-link, når du er færdig med købet. Linket kommer senere med mail.

Pris kr. 65.-

Vi forventer, at de fleste vil købe musikken som download; men hvis du ikke kan bruge MP3-filer til noget, og hvis du ikke har mulighed for selv at brænde cd'er, kan du købe en traditionel fysisk kopi på en dobbelt cd. I tilgift får du stadig et personligt link til download-versionen.

Pris kr. 85.-

Link: http://medlemsbutik.akor.dk

2016/04/08

Prøveplan til African Sanctus og Svinkløv

Prøveplan,  African Sanctus og Svinkløvprogram

Onsdag 16. marts
12: kyrie, 3: chant (slutningen af satsen), 1: African Sanctus - det meste af satsen
Sommersalme

Onsdag 30. marts
9: The Lords prayer, 12: kyrie (rep), 3: chant (slutningen af satsen) - rep, 10: chant, 1: African Sanctus - næsten helt styr på satsen, 11: Agnus Dei – kommet i gang med den og kigge satsprincippet
Fred hviler over land og by

Onsdag 6. april
1 / 8 / 15: Sanctus - helt styr på ligheder og forskelle, 2 / 12: Kyrie - helt styr på ligheder og forskelle,
11: Agnus Dei – hele satsen, 3: Gloria – begynde at kigge på satsen
Et hav der vugger sig til ro, Sure on this shining night, I Danmark er jeg født

Lørdag 9. april
3: Gloria – arbejd videre, 7: Crucifixus – gerne gennem hele satsen,
rep af så meget som muligt af tidligere satser
måske herrer lidt før hjem og kvinder øver 6: Et in spiritum / alternativt laver vi delt prøve SA / TB
A Gaelic Blessing, The Lord bless you

Onsdag 13. april
Arbejde videre med 3: Gloria og 7: Crucifixus
Arbejde videre på at få 1 / 8 / 15 op i tempo og tilpasset raw African tape
Underlige aftenlufte, Stemning

Onsdag 20. april
4: Credo – Sudanese Dances & recitations
arbejde på de steder der har mest brug for det – især i forhold til raw African tapes
Quando io muero

Onsdag 27. april
arbejde på de steder der har mest brug for det – især i forhold til raw African tapes
Yndigt dufter Danmark, Aften, Quando io muero

Onsdag 4. maj
gennemsyngning af alt – tjek på hvad der skal arbejdes videre med

Onsdag 11. maj - alt

Onsdag 18. maj – alt

Onsdag 25. maj - alt

Torsdag 26. maj – generalprøve

2016/04/04

Øvestemmer til African Sanctus

Link til øvestemmer: http://akademisk.kor.dk/medlemmer/fanshawe (download fanshawe.zip).

Der er nu mulighed for at øve på stemmer til Davis Fanshawe's African Sanctus, i skrivende stund satserne 2, 3, 4, 6, 7 og 12. Du kan øve enten direkte fra internettet eller på din egen maskine. På siden med øvestemmer finder du også link til en YouTube-indspilning med David Fanshawe som dirigent.

Husk, at du også kan lave din egen øve-cd eller mp3.

Internet:
Gå til adressen for øvestemmer (se ovenfor) og klik på din stemme i den sats, du vil øve, så kommer din stemme med resten af koret dæmpet i baggrunden plus i nogle tilfælde et elektronisk akkompagnement.
Du kan vælge, hvilken stemme du ønsker fremhævet, og nedenfor kan du se, hvordan du selv kan fremhæve en stemme og starte fra en bestemt takt under afspilningen på din egen computer.
Hvis du har problemer med at afspille midi-filerne online kan det måske hjælpe at installere QuickTime fra http://www.apple.com/quicktime/.

Hjemme:
Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra download-adressen, som du finder ovenfor. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.

Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc4.1.2.exe. Download programmet ved at højrekilkke på linket og vælge "Gem destination som". Du kan måske finde en nyere version på http://www.izarc.org/.

Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem et af de følgende gratis programmer. De er lidt forskellige, så vælg efter, hvilke fordele der er vigtigst for dig.

Fremhæv din egen stemme og start hvor du vil
MidiPlay er et gratis afspilleprogram, specielt beregnet til øvebrug, som du kan downloade fra http://chrishills.org.uk/ChrisHills/midiplay/. I dette program kan du fremhæve den eller de stemmer, du ønsker, du kan regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Med MidiPlay kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program. Programmet kan også vise noder til musikken i takt med at den afspilles. Det behøver ikke at blive installeret, du kører bare det downloadede program som det er.

Se noderne, mens du hører øvestemmerne
- NoteWorthy Player, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/nwpsetup.exe. vil vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du bruge det til at åbne midi-filer, enten med programmets File - Open menu, eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på den åbne NoteWorthy Player.

For Mac-brugere og andre interesserede
- Sibelius, hvis gratis demo-setup-program du kan downloade fra http://www.sibelius.com. vil også vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du også redigere musikken - du kan bare ikke gemme resultatet i demo-versionen.

Tips:
Øvemusikken er, hvor den er flerstemmig, indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (åbnes normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret i bunden af skærmen) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre, så du selv kan justere balancen.

God fornøjelse,
Werner