2012/01/31

Korweekend 2012


Du indbydes til
Korweekend den 25. og 26. februar 2012
HvideKilde, Kagerup Stationsvej 35, Helsinge.


Registrering og betaling er i år elektronisk, og bedes foretaget hurtigst muligt gennem medlemsbutikken på adressen http://medlemsbutik.akor.dk (læs vejledning på siden). Vær venlig at registrere dig, også hvis du ikke kan deltage i korweekenden. Registrering og betaling kan eventuelt også ske ved en korprøve til Elisabet. Betalingen skal dog være ordnet inden selve korweekenden.

Du kan finde al information om korweekenden i dette dokument:
http://medlem.akor.dk/korweekend/2012.pdf



2012/01/23

Tekstudtale fra Julie


Kære alle jer

Da jeg blev spurgt, om jeg ville udtale en del af den latinske tekst sidste onsdag, var jeg temmelig uforberedt. Jeg tænkte efterfølgende meget over, om jeg på en eller anden måde kunne hjælpe jer bedre, og jeg fik lov af Nenia til at få en chance mere på onsdag. Jeg har derfor tænkt mig at fortælle lidt generelt om italiensk udtale af den latinske tekst og måske besvare spørgsmål, hvis I har lyst til det. Jeg har udarbejdet et par siders skriftlig hjælp efter mange overvejelser både om struktur, men også om enkelte små, nørdede detaljer. Det ville være en klar fordel, hvis I læser det hjemmefra, og hvis I, der har mulighed for det, printer det ud og tager det med til prøven på onsdag. Jeg håber virkelig, at I gør det. På forhånd tak og god fornøjelse :-)

- Julie

Link: http://akademisk.kor.dk/medlemmer/rutter/Tekstudtale.doc

2012/01/08

Øvestemmer til Rutter


Der er nu mulighed for at øve på stemmerne til John Rutter-værkerne Requiem, Gloria og Te Deum via din computer, enten direkte fra internet eller på din egen maskine.

Internet:
Gå til adressen http://akademisk.kor.dk/medlemmer/rutter/ og klik på din stemme (eller hele ensemblet) i den sats, du vil øve, så kommer din stemme med resten af koret dæmpet i baggrunden, spillet med en elektronisk orgelstemme.
På Nettet kan du vælge, hvilken stemme du ønsker fremhævet. Nedenfor kan du se, hvordan du på din egen computer selv kan fremhæve en stemme og starte fra en bestemt takt under afspilningen.

Hjemme:
Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra adressen http://akademisk.kor.dk/medlemmer/rutter/rutter.zip. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.

Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc4.1.2.exe.

Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem et af de følgende gratis programmer. De er lidt forskellige, så vælg efter, hvilke fordele der er vigtigst for dig.

Fremhæv din egen stemme og start hvor du vil
MidiPlay er et gratis afspilleprogram, specielt beregnet til øvebrug, som du kan downloade fra http://chrishills.org.uk/midiplay/. I dette program kan du fremhæve den eller de stemmer, du ønsker, du kan regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Med MidiPlay kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program. Programmet kan også vise noder til musikken i takt med at den afspilles. Det behøver ikke at blive installeret, du kører bare det downloadede program som det er.

Se noderne, mens du hører øvestemmerne
- NoteWorthy Player, hvis setup-program du kan downloade fra http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/nwpsetup.exe. vil vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du bruge det til at åbne midi-filer, enten med programmets File - Open menu, eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på den åbne NoteWorthy Player.

For Mac-brugere og andre interesserede
- Sibelius, hvis gratis demo-setup-program du kan downloade fra http://www.sibelius.com. vil også vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du også redigere musikken - du kan bare ikke gemme resultatet i demo-versionen.

Tips:
Øvemusikken er indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (åbnes normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre, så du selv kan justere balancen.

God fornøjelse,
Werner