Øv din stemme til Bach-koncertenDer er nu mulighed for at øve på stemmerne til Bach-koncerten via din computer, enten direkte fra internet eller på din egen maskine. Både motetten
Jesu meine Freude og kantaten
Ich hatte viel bekümmerniss er nu klar, så du skal evt. hente zip-filen med musikken igen.
Internet:Gå til adressen
http://akademisk.kor.dk/medlemmer/bach2006/ og klik på den sats, du vil øve, så kommer musikken ud af højtalerne, spillet med en elektronisk klaverstemme. Ikke helt det samme som Sverre, men alligevel ...
Du kan vælge, hvilken stemme du ønsker fremhævet, og nedenfor kan du se, hvordan du selv kan fremhæve en stemme og starte fra en bestemt takt under afspilningen på din egen computer.Hjemme:Du kan downloade alle de midifiler, der indeholder de forskellige øvestemmer, fra adressen
http://akademisk.kor.dk/medlemmer/bach2006/bach2006.zip. Når du har udpakket dem på din egen computer, kan du afspille dem uden at være online.
Hvis du mangler et program til at udpakke indholdet af zip-filen, kan jeg anbefale IZArc, hvis setup-program du kan downloade fra
http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/IZArc35.exe.
Du får allermest ud af den downloadede musik, hvis du spiller den gennem et af de følgende gratis programmer:
- NoteWorthy Player, hvis setup-program du kan downloade fra
http://akademisk.kor.dk/medlemmer/tools/nwpsetup.exe. vil vise dig noderne på skærmen, mens du hører både din egen stemme og akkompagnementet. Når du har installeret dette program, kan du bruge det til at åbne midi-filer, enten med programmets File - Open menu, eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på den åbne NoteWorthy Player.
Fremhæv din egen stemme og start hvor du vil-
MidiPlay er også et gratis afspilleprogram, specielt beregnet til øvebrug, som du kan downloade fra
http://freespace.virgin.net/chris.crhills/midiplay/index.html. I dette program kan du fremhæve den eller de stemmer, du ønsker, du kan regulere afspilningens tempo og tonehøjde, og du kan starte hvor i satsen du ønsker. Også med MidiPlay kan du åbne midi-filer, enten i programmets playlist eller ved at trække og slippe en midi-fil ind på det åbne program. Programmet kan også vise noder til musikken, men ikke i takt med at den afspilles. Det behøver ikke at blive installeret, du kører bare det downloadede program som det er.
Jesu meine Freude er et langt stykke med taktnumre som i noden, så der er det meget nyttigt at kunne vælge, hvorfra man vil afspille.
Tips:Øvemusikken er indspillet i stereo. Med computerens lydindstillinger (åbnes normalt med en lille højttalerknap ved siden af uret, eller fra NoteWorthy Players værktøjslinie) kan du panorere lydbilledet mod højre og venstre.
God fornøjelse,
Werner